Quantcast
Channel: Gærum Dyreklinik
Viewing all 803 articles
Browse latest View live

Hvordan gives Dyrlægens EFA olie?

$
0
0

Skal dyrlægens EFA olie gives i maden?

Hvilket produkt vil du spørge om?
EFA olie

Skriv dit spørgsmål her:
Hej
Har netop bestilt jeres olie, men kan ikke se nogen steder, hvordan det skal gives, men tænker det skal dryppes på maden, er det korrekt?
Vh Karina

Hej Karina.

Det har du helt ret i.
Der er en doseringpipette i låget, og du finder vejledning om dosering på flasken 🙂

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Hvordan gives Dyrlægens EFA olie? appeared first on Gærum Dyreklinik.


Blank pels & nedsat fældning hos kat med dyrlægens EFA olie

$
0
0

Blank pels og reduceret fældning hos kat som har fået dyrlægens EFA olie.

Hej
Jeg har nu ca 1 mdr. givet min kat EFA-olie købt hos jer. Det har virkelig gjort en forskel, men hvor længe må man bruge det, eller betyder det ikke noget?

Venlig hilsen

Karina

Hej Karine

Du kan uden problemer give din kat EFA olien kontinuerligt. Hvordan har olien hjulpet din kat?

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Hej
Den har fået en meget mere blank pels samt den fælder ikke så meget mere, som den gjorde lige en overgang, så det er dejligt.

Venlig hilsen
Karina

The post Blank pels & nedsat fældning hos kat med dyrlægens EFA olie appeared first on Gærum Dyreklinik.

Adaptil og klipning af klør hos hund

$
0
0

Adaptil til hund der er bange for at få klippet klør.

Subject:
Adaptil

Message:
Jeg har lige købt en flaske Adaptil spray i jeres netbutik, som jeg vil bruge fordi min hund er panisk bange for at få klippet kløer på forpoterne. Hvor sprayer jeg det bedst på?

Det håndklæde han hviler i, inden han skal tørres, f.eks.?

Hej Dorte

Ja, det virker som en god idé. Gå dog også langsomt til værks. Start med at øve ham i kun at du holder fast i poterne, det er nemlig min erfaring, at det meget ofte netop er dette de bliver bange for. Først når din hund er helt tryg ved dette skal du begynde at klippe kløerne.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik

Hej Ole

Det lyder rigtigt, men han har intet imod at få nulret/rørt poterne….det gør vi hver aften, når han ligger i sofaen. Det er når han ser saksen, at det går galt.

Med venlig hilsen
Dorte

Hej Dorte

Så sætter du bare tangen på uden at klippe, indtil han accepterer det uden problemer. Herefter klipper du en enkelt klo o.s.v.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Adaptil og klipning af klør hos hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Forskellen på pre og probiotika

$
0
0

Hvad er forskellen på PRO- og PRE-biotika?

En øget fokus på produkter til hunde og katte som kan bidrage til en sund fordøjelse og dermed et godt alment velbefindende betyder at flere og flere produkter kommer på markedet nogle med fokus på indholdet af PREbiotika og andre med indhold af PRObiotika. Men hvad er forskellen og er det ene bedre end det andet?

Probiotika er levende mikroorganismer, som findes i tarmkanalen hos alle mennesker og dyr. Der er som udgangspunkt flere organismer i tarmen, end der er celler i resten af kroppen. Disse gode bakterier er især nødvendige for fordøjelsen af næringsstoffer samt balancen i tarmens mikroflora. De udøver deres effekt på flere måder.

Konkurrence om næringsstoffer: både de gode og dårlige bakterier udnytter de samme næringsstoffer, så jo flere gavnlige bakterier der er til stede, jo færre næringsstoffer er tilgængelige for de dårlige bakterier.

Konkurrence om plads: mange skadelige bakterier i tarmen er afhængige af at hæfte fast til tarmvæggen for at undgå at blive skubbet ud når tarmen bevæger sig. Da der kun er et begrænset antal vedhæftningssteder tilgængelig, vil et øget antal gavnlige bakterier eller probiotika resultere i færre vedhæftninger af skadelige bakterier.

Stimulering af immunforsvaret: ca. 70 % af immunforsvaret kommer fra fordøjelseskanalen, og probiotika stimulerer produktionen af antistoffer og flere andre komponenter, som er nødvendige for et normalt og velfungerende immunsystem.

Direkte antimikrobiel effekt: produktionen af mælkesyre giver ugunstige forhold for de skadelige bakterier, idet de trives bedst i et miljø som ikke er så surt.

Hvordan kommer prebiotika så ind i billedet? Prebiotika er ikke-fordøjelige kulhydrater, der fungerer som selektiv næringskilde for probiotikaen, og derved fremmer væksten og aktiviteten af de gode bakterier. Disse komplekse kulhydrater kan modstå mavesyren og når derfor intakte frem til tarmen, hvor de nedbrydes af de probiotiske bakterier. Prebiotika reducerer også pH i tyktarmen grundet produktion af frie fede syrer, hvilket også er med til at fremme væksten af probiotika, da de foretrækker et mere surt miljø. Prebiotika er altså nødvendigt for probiotikaen, men hvor PRObiotika er levende bakterier er PREbiotika blot bakteriernes næringskilde.

Ved at tilføre probiotika opnås et større antal gode bakterier i tarmen og dermed sikres de mest optimale forhold for fordøjelsen og dyrets almene velbefindende. Og et sundt dyr er et glad dyr!!

The post Forskellen på pre og probiotika appeared first on Gærum Dyreklinik.

Knude ved øret på hund

$
0
0

Ikke alle knuder på hunde er ondartet.

Hvad vil du spørge om?
Knude på hund

Skriv dit spørgsmål her
Hej 🙂 Jeg har fundet en mulig knude på min hunds ører, den sidder uden på øret, næsten nede ved hovedet (se billeder). Den er på størrelse med en lille ært eller en fed mellemstor tæge. Ud fra
billederne, hvad tænker du så om denne knude? Vil du anbefale jeg tager til dyrlægen og får den tjekket hurtigst muligt?

Eller skal jeg holde øje med den en tid?
Min hund er en Samojede-tæve på 6,5 år.
På forhånd mange tak for svar.
Mvh. Camilla

Hej Camilla

Det er en helt uskyldig vorteagtig dannelse. Sådan en ville jeg typisk fjerne i forbindelse med, at hunden var bedøvet i anden anledning.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Knude ved øret på hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Irriteret øre hos hund

$
0
0

Hvalp med dårlige ører.

Hvilket produkt vil du spørge om?
ørerens til hunde

Skriv dit spørgsmål her:
hej, vores 6 mdr. gamle hvalp har nu for anden gang irriteret øre – det er rødt og lugter lidt gæret – jeg har renset med ørerens
Fidavet Surosolve – men måske der er noget der er mere effektivt –
hun klør ikke som sådan – men hele øret er rødt – hun har bordercollie hænge øre ;0))

MVH Merete

Hej Merete

Jeg vil anbefale rensning med Dermaotic og efterfølgende behandling med Vetramil Auris. Hjælper dette ikke i løbet af nogle ganske få dage skal du en tur til dyrlæge med hvalpen.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Tak for altid god og hurtig svar – om det er hund eller hest ;0))

MVH

Merete

og rigtig god sommer

The post Irriteret øre hos hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Elektrolytter til travheste

$
0
0

Hvilke elektrolytter er gode til aktive travheste?

Hvilket produkt vil du spørge om?
Elektrolytter

Skriv dit spørgsmål her:
Kan se i har lavet en artikel om elektrolytter, hvilke vil i foreslå til vores aktive travheste..
Vh allan

Hej Allan

Jeg foretrækker normalt elektrolytter der ligner sammensætningen i hestens blød mest muligt. Her er et produkt som Every Day electrolyte fint, da det har en sammensætning præcis som i hestens blod.

Men også et produkt som electrolyte liquid kan jeg anbefale, specielt til travheste og andre væddeløbsheste, da dette produkt udover elektrolytter også indeholder B12 vitamin som stimulerer dannelsen af hæmoglobin som væddeløbsheste jo har et stort behov for, hvis de skal præstere optimalt.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Elektrolytter til travheste appeared first on Gærum Dyreklinik.

Killinger med forstoppelse

$
0
0

Paraffinolie og killinger med forstoppelse.

Hejsa
Tak for en rigtig informativ artiklen om Killinger.
Jeg har dog et spørgsmål  Jeg har haft 80 kuld Killinger i min tid som opdrætter men aldrig stået i denne situation før.
Min misse mor døde i tirsdags efter at havde spist en fugl.
Hun efterlod 6 Killinger som i dag er tre uger og 4 dage.
Mit store problem er at få gang i maverne til de selv kan klare der.

Jeg har i to døgn gjort som din artiklen beskriver nemlig at bruge parafin i maden. Det har de fået 6 gange daglig og selv med massage og stimulering er det mere end svært at få dem til at komme af med afføringen … du skriver 2-3 dage men ville jeg kunne forsætte?
Gøre andet? Og hvor gamle er de inden de selv kan ?
Jeg sidder med vådservietter og stimulere før og efter hvert måltid og i går køn alle af med noget… men i dag er jo en ny dag
Håber du har tid at svare og måske et på gode råd
Mange tak
Hilsen Gitte

Hej Gitte

Hvis killingerne har besvær med at komme af med afføringen, må du gerne fortsætte med paraffinolien. Men ligeså snart det går godt skal du ophøre med brugen. Dette fordi, at hvis du bruger paraffinolien rutinemæssigt så vil der ske en tilvænning i tarmsystemet så det konstant er nødvendigt. Så altså kun ved behov.

Hvis alt går som forventet burde killingerne kunne leve af fast føde fra 5-6 ugers alderen, men husk gradvis overgang.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Mange tak for svar  🏻

The post Killinger med forstoppelse appeared first on Gærum Dyreklinik.


Flusa fås ikke i Danmark mere

$
0
0

Der findes alternativer til Flusa pour on. 

Subject:
Flusa

Message:
Kan jeg købe Flusa hos jer.

Hej Rikke

Nej desværre. Flusa kan ikke længere fås i danmark. Jeg kan anbefale Flymax Derm og Equisit Forte i stedet for.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

 

The post Flusa fås ikke i Danmark mere appeared first on Gærum Dyreklinik.

Navlebrok hos hund

$
0
0

Hvornår bør et navlebrok opereres forebyggende hos hund?

Hvad vil du spørge om?
Navlebrok

Skriv dit spørgsmål her
Jeg har købt en bordercolliehvalp med et kosmetisk navlebrok. Hvor stor skal porten være, før man anbefaler forebyggende operation?
Hullet på min hund er lidt mindre end en blyants omkreds.

Hej Kristin

Det man kan frygte ved et navlebrok er, at nogle tarme kommer ud i broksækken, hvorefter det bliver indklemt i sækken via brokringen. Denne tilstand kaldes inkarcereret navlebrok. Tilstanden er livtruende fordi tarmene så ikke får nogen blodforsyning. Hunden vil derfor gå i kredsløbsshock og død indenfor et døgn medmindre den bliver akut opereret.

Et brok uden indeklemte bug organer er på den anden side helt harmløs.

Med hensyn til brok portens størrelse kan man sige, at jo større den er jo større risiko er der for at der kan være tarme ude i selve brokket. Derimod giver en stor brokport ikke så stor en risiko for, at brokket bliver inkarcereret.
Omvendt forholder det sig med en lille brokport som du beskriver hos din hund. Her er risikoen for at der kommer tarme ud i broksækken kun lille. Men skulle det ske er risikoen for, at det bliver indeklemt så meget desto større.

Som du ser er det svært at give et entydigt billede af hvornår der bør opereres. Med din beskrivelse af din hund vil mit råd blive, at anbefale en operation. Ønsker du ikke det, skal du ihvertfald holde godt øje med din hund.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Navlebrok hos hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Termografi af hund

$
0
0

Hvad viser en termografi af en hund?

Hvad vil du spørge om?
Termografering

Skriv dit spørgsmål her
Er interesseret i at vide hvad præcist det er termografering viser.
Hvis et område fx er rødt, hvordan kan man vide at der kan være tale om en inflammation, for hvad er normal? Kan man sige om der er en standard “rask”-farve? Jeg spørger fordi jeg undrer mig om termografering kan hjælpe mig til at finde ud af hvad der er galt med min hund (aktiv australsk kelpie), som helt sikkert har et problem et eller andet sted på ryggen/venstre side (sensitiv for berøring), som giver problemer med især venstre bagpart/styring af bagkrop.

Røntgen viser ingenting. Han har været igennem kiropraktik massage uden resultat. Ingen steder får jeg en diagnose eller en genoptræningsplan. Og jeg ønsker ikke at pensionere en kun 5 år
gammel hund. Derfor søgte jeg efter termografering, da jeg godt kender teknikken. Jeg har dog brug for at vide om det kan give migsvar, så jeg kan komme videre.
Håber du har tid til at svare.
Mvh
Therese

Hej Therese

Termografi måler overflade temperaturen og intet andet. Temperaturen vises så i en farveskala på termografi apparatet. Blå er f.eks. koldt og rødt varmt. Herimellem er der en hel række farvenuancer.
Der er således ikke en rask og en syg farve. En termografisk undersøgelse egner sig bedst til, at måle forskelle. Det kunne f.eks. være forskellen mellem forbenene på en hund. Er der på det ene ben et område med en højere temperatur en på det tilsvarende sted på det andet ben, så er det her man skal koncentrere sig om yderligere undersøgelser. Termografi kan også finde såkaldte cold spots. Områder der er koldere end tilsvarende steder på det modsatte ben.

Et varmt sted vil oftest indikere en inflammation i bredeste betydning. En inflammation et sted vil nemlig give forøget blodtilførsel til dette sted og dermed gøre det varmere. Et koldt sted kunne tyde på nedsat blodtilførsel.

Termografi kan sagtens bruges til at undersøge ryggen på din hund, men det stiller ingen diagnoser i sig selv. men kan af- eller bekræfte om der er noget galt.
Der er dog et lille men ved brug af termografi til dyr. Nemlig deres pels. Pelsen kan være meget uens henover dyrets krop. Dette gør termografien usikker på behårede dyr. Ideelt skal dyre barberes helt ned på de områder man ønsker at lave en termografisk undersøgelse på.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Tusinde tak for dit svar. Du bekræfter mig i at det kan være en usikker metode. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde en dyrlæge på Sjælland som benytter termografi, så det ligger ikke lige for at prøve det for at komme nærmere min hunds problem. Jeg har taget fat i en kompetent kiropraktor, som også kan behandle med akupunktur.
Igen tak for dit hurtige svar.
Mvh
Therese

The post Termografi af hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Når katten ikke har spist op

$
0
0

Skal man udskifte tørfoderet når katten ikke har spist op?

Hvad vil du spørge om?
Kat

Skriv dit spørgsmål her
Hej,
Jeg har lige fået en lille killing på 12 uger, men er lidt i tvivl om hvor ofte man skal udskifte dens tørfoder i madskålen? Den haraltid adgang til tørfoder. Er det noget der skal skiftes på dagligt
basis selvom den ikke har nået at spise op?

Hej Miriam

Nej, når der er tale om tørfoder kan du bare lade det står. Der er ingen grund til at skifte det ud.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

The post Når katten ikke har spist op appeared first on Gærum Dyreklinik.

Gammel hund med hoste

$
0
0

Hvad kan årsagen være til at en hund hoster om natten?

Hvad vil du spørge om?

Skriv dit spørgsmål her
Jeg har en gammel hund der hoster meget og der kommer en del slim op, det kan forekomme en hel nat og så kan der gå et par dage uden hvorefter det starter igen, hvad kan det skyldes.

MVH Inge

Hej Inge

Der er flere muligheder når en hund hoster. Et klassisk eksempel kan være kennelhoste. Det viser ved meget kraftig hoste i ca. 4 uger. Hunden hoster her dog både dag og nat.
Andre årsager kan være lungebetændelse og f.eks. kræft i lungerne. Når der er tale om en gammel hund og det især er om natten kan jeg også mistænke at den har vand i lungerne. Det kan man se hvis din hund har problemer med sit hjerte. Hvis hjertet ikke pumper tilstrækkelig, vil hunden får vand i lungerne og typisk rømme sig når den vågner og i mere alvorlige tilfælde hoste.

Jeg vil tilråde, at din hund bliver undersøgt hos din dyrlæge.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Tusind tak for svar.

The post Gammel hund med hoste appeared first on Gærum Dyreklinik.

Boxer hvalp med maveproblemer

$
0
0

Hermed en lille succeshistorie fra det virkelige liv…

Odin er en bokser-hvalp, som har fået en lidt hård start på livet.

 

I starten af marts flytter Odin til sit nye hjem og er en glad lille buttet hvalp. Efter et par dage hos de nye ejere går det første gang galt med maven. Odin kommer til dyrlægen og bliver sat på skånekost mm. Da maven ikke helt vil blive i orden, testes han også for parasitter i tarmkanalen, men alle tests er negative. Derfor kommer han tilbage på et alm. kvalitetsfoder fra dyrlægen da skånekost ikke er at foretrække over en længere periode til hvalpe.

 

Herefter følger et forløb med flere perioder med dårlig mave, især om natten. Odin tager desuden ikke rigtigt på. Testes endnu engang negativ for mave-tarm parasitter, men da der fortsat er meget uro med maven skiftes han tilbage på pasta med mælkesyrebakterier samt Protexin Pro-fibre og skånekost.

 

I starten af maj kommer vi i kontakt med Odins ejere via vores forhandler Hjørring Maskincenter, som er ved at være meget frustrerede. Der er kommet lidt mere ro på maven efter opstart på Protexin Pro-fibre, men selvom Odin kun får kvalitetsfoder, kan hans mave ikke klare andet end skånekost.

 

Sådan så Odin ud da vi så ham første gang

Vi beslutter os for at prøve kræfter med ProBiotic LIVE PUPPY, men da forløbet har stået på så længe, vurderer vi at Odin skal hjælpes rigtig godt fra start, og derfor starter vi ham op på Protexin Cobalaplex 1 x dagligt samtidig med at han skifter over til Probiotic LIVE hvalpefoderet. Han fortsætter desuden på Pro-fibre.

 

I løbet af de første 14 dage kommer der helt ro på maven. Efter en måned er Odin helt på dupperne, spiser gladelig det nye foder og begynder så småt at tage på. Efter endnu en måned introduceres godbidder af kogt kylling til træning, hvilket hans mave også tolererer rigtig fint.

 

Odin er i dag kun fodret med ProBiotic LIVE PUPPY uden tilskud af nogen art. Han er blevet en rigtig flot fyr fuld af energi og hans mave fungerer fint

The post Boxer hvalp med maveproblemer appeared first on Gærum Dyreklinik.

Sår på hagen af kat

$
0
0

Lille byld hos kat.

Hvad vil du spørge om?
Min kats helbred

Skriv dit spørgsmål her
Hej!
Jeg skriver da min kat har fået noget der enten ligner nogle bid eller et udslæt under hans mund (ved hagen). Han har ikke virket generet af det udfra hvad jeg har set, men nærmer man sig området eller får ramt det let med hånden, er han meget øm. Han har haft det i noget tid, men først i dag er “såret” eller hvad det er begyndt at danne noget gennemsigtigt væske.

(Lignende vand ellersavl) Han taber nogle dråber ud af enten såret eller mundvigen, og jeg ved ikke om det kan være noget betændelse. I området har han også mistet pels.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg selv skal forsøge at behandle det ved at rense det med vand og sæbe, eller om han skal have noget antibiotika fra lægen, hvis der er gået betændelse i det.
Jeg håber, du kan hjælpe.
Mvh. Cecilie

Hej Cecilie

Det ser ud til, at værre en lille byld der er ved at åbne sig. Du kan bruge lidt antisept til at renset såret forsigt med. Sæbe er ikke godt, da det ødelægger mere end det gavner.
Hvis katten ikke vil spise eller på anden måde virker sløj, skal du til dyrlæge med den.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Sår på hagen af kat appeared first on Gærum Dyreklinik.


Flere slags Corta Vet

$
0
0

Hvilken slags Corta Vet skal man vælge?

Hvilket produkt vil du spørge om?
Cortavet

Skriv dit spørgsmål her:
Hejsa jeg har en ældre hoppe som blev behandlet på højgård med sin hofteled, hun fik sprøjte noget ind, i leddet nu er det Ca 7 år. Hun fik føl i år og det har belastet hende for meget at hendes ben er hævet, og hun har ondt, højgård anbefalede at jeg skulle prøve i første omgang cortavet, men når jeg går på nettet er der flere forskellig indenfor det mærke, kan du hjælpe mig, det skal være
noget der virker og som ik berører hendes føl.

Med venlig hilsen
Lotte

Hej Liselotte

Jeg vil anbefale Corta-Vet som jeg har på min hjemmeside og som kun sælges gennem dyrlæger. Med dette produkt har du også garanti for, at det ikke påvirker føllet.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Hej igen, han sagde jeg skulle bruge msm, kan man give det ved siden af? 🙂 og hvor meget

Hej Liselotte

Ja, det kan du sagtens. Hvis du bruger 100 % ren MSM skal du bruge mellem 10 og 30 gram dagligt.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Flere slags Corta Vet appeared first on Gærum Dyreklinik.

Tandkødslommer hos hund

$
0
0

Hund med paradentose. Skal tænderne ud?

Hvad vil du spørge om?
Tandpleje

Skriv dit spørgsmål her
Hej
Jeg har en kongepuddel der er 9 år gammel, har ligefået renset tænder for første gang. Efter tandrensning har hun fine tænder. Men dyrlægen om 3 uger fjerne 3 af hendes kindtænder.

Jeg har fået at vide, at der er lommer ved disse tænder. Tandkødet har trukket sig tilbage. Så for at forbygge vil man fjerne disse tænder. Er det ok?
Mvh H J

Hej Hans Jørgen

Din hund har paradentose, det er derfor, at tandkøddet trækker sig tilbage. En løsning kunne rigtig nok være, at trække tænderne ud. Hvis det var mine tænder ville jeg dog gerne beholde dem. Så ville jeg nok få en paradentose behandling. Denne kunne bestå af klorhexidin gel der blev placeret i tandkødslommerne og eventuelt også en behandling med antibiotika, f.eks. Antirobe eller Clinacin.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Tandkødslommer hos hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Sort svamp hos hund

$
0
0

Behandling af “sort svamp” hos hund.

Hvilket produkt vil du spørge om?
Sporal D

Skriv dit spørgsmål her:
Min dyrlæge mener min hund har en form for svamp i huden på bugen og i lysken og har anbefalet at bruge shampoo med klor hexidin. Jeg har dog købt en flaske Sporal D hos jer i stedet og vil høre hvor ofte/længe det skal bruges. Svampen har medført at huden er mørk, men ikke fortykket og uden hårtab. Der er ikke symptomer på stofskifte problemer.

Mange tak for hjælpen.

Hej Lone

Der er sandsynligvis tale at din hund lider af Acantosis Nigricans. Du kan godt bruge Sporal D shampoo i stedet for Klorhexindin shampoo.

Anvend den 1 – 2 gange ugentligt. Forvent dog, at det er en uhelbredelig hudlidelse, som du blot kan forvente at holde lidt nede.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Sort svamp hos hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Vallak opfører sig som hingst

$
0
0

Måske klaphingst!

Hvad vil du spørge om?
Vallak der er “hingst”

Skriv dit spørgsmål her
Hej.
Nu har jeg prøvet alverdens urter/tilskud til min skønne dreng…
men han forbliver i troen om han er hingst. Kastreret ved omkring 3-4års alderen vil jeg mene og er nu 8 år. Har tjekket og der er
umiddelbart ikke noget i lysken/bugen men han er meget hingstet. Så meget at han nu heller ikke kan gå med vallakker da han simpelthen ser dem som rivaler og han bedækker hopperne når de er i brunst.

Han reagerer ude som hjemme og må tage samme forholdsregler som hvis han var rigtig hingst.
Video er fra 4/8-18, en hoppe han reagere på og får sat hele stalden igang. Jeg kan personligt håndtere det, men han er til gene for andres færden i stalden med deres hopper og vallaker.
Han er en ekstrem rar og rolig dreng dog ikke i flok hensende da han ser sig selv som flok leder m.m.
Går pt med min gamle hoppe da han blev ked af at gå alene da han også er ret social…
Hvad kan jeg gøre? Er det homon behandling af dyrlæge, blodprøver
osv?
Kan ikke uploade videoen jeg har her. Bare så i kunne se hans
reaktion.
Vh Jeanne

Hej Jeanne

Hvis du ikke selv har overværet kastrationen vil jeg anbefale, at du som det første får udtaget en blodprøve. På en blodprøve kan man måle testosteron niveauet. Hermed vil man kunne se om hesten har den ene testikel tilbage evt. i bugen.
Behandlingen vil herefter rette sig efter, hvad blodprøven viser.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

The post Vallak opfører sig som hingst appeared first on Gærum Dyreklinik.

kat med stor klo

$
0
0

Stor negl på kat skal klippes.

Hvad vil du spørge om?
Kat

Skriv dit spørgsmål her
Hej min kat på 12 år ( indendørs) har en klo der er noget større end de andre kløer, kan det have noget at gøre med alderen eller kan det være mere alvorligt end det ?

Vedhæfter billed Mvh Rabia

Stor klo kat

Hej Rabia

Det er kattens vildtklo, der giver den lange negl. Det har jeg set mange gange. Det er ikke nogen sygdom. Det er bare fordi din kat ikke får hvæsset denne klo.
Du skal være opmærksom på, at få den klippet med mellemrum, da den ellers kan vokse ind i kattens pote.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik

The post kat med stor klo appeared first on Gærum Dyreklinik.

Viewing all 803 articles
Browse latest View live