Quantcast
Channel: Gærum Dyreklinik
Viewing all 803 articles
Browse latest View live

Kat fælder i totter

$
0
0

Hvad gør man når katten fælder i totter og pelsen ser mat ud?

Hej. Min kat (almindelig) taber/kaster totter af hår. Det ser ud som
om, de er klippet af ! Pelsen ser også mat og træt ud. Dette har
stået på et par uger. Den spiser normalt. Kan ikke se aff. Eller
urin, da den forretter udendørs. Kan du måske komme med en
forklaring, vil jeg blive glad.

Venlig hilsen Inger Petersen

Hej Inger

Hvis din kat smider meget hår samtidig med, at pelsen ser mat og træt ud er jeg ret sikker på, at et tilskud af Omega 3 og Omega 6 olie vil hjælpe. Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger på disse olier, når katte eller hunde fælder meget.

Du kan læse mere om disse olier via dette link her>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik

The post Kat fælder i totter appeared first on Gærum Dyreklinik.


Hvalp pludselig kryptorkid

$
0
0

Kan en hvalp pludselig blive kryptokid? Hvad kan jeg gøre ved det?

Hej Ole
Jeg har den dejlig han hvalp, på 7 måneder.
Han havde begge sine sten på plads da han var 8 uger, og de har
begge været på plads ind til nu, men nu er de pludselig
væk,
Hvordan kan det være er han blevet kryptorkid ?
Kan jeg gøre noget ved det?
de bedste hilsner

Annette

Hej Annette

Hvordan ved du om din hunds testikler har været nede i pungen tidligere?

Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik

Hej igen

Fordi han har haft sine sten da han blev sundhed tjekket alle 3 gange han er blevet vaccineret, har også selv mærket dem,
Men nu kommer og går de.
hilsen Annette

Hej Annette

Så skal du bare tage det roligt. Så skal de nok blive nede til sidst under forudsætning af, at det der er konstateret er rigtigt.

Med venlig hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik

Hej igen

Mange tak,
venlig hilsen

Annette

The post Hvalp pludselig kryptorkid appeared first on Gærum Dyreklinik.

Kat skider udenfor bakken

$
0
0

Hvad gør man, hvis katten skider udenfor bakken?

Hej. jeg har en veninde som bor ved mig i en periode, med hendes to
katte. hendes han kat, som er den ældste, har før skidt på gulvet,
hvis kattebakken har været fuld. men nu gør han det hele tiden,
selvom den er blevet gjort rent og der er kommet nyt kattegrus i. Han
gør det lige ved siden af katte bakken. Noget tid efter hun flyttede
herop er han så begyndt at tisse et bestemt sted ude i min gang,
også selvom kattebakken er tømt og ren, jeg har prøvet at gøre
alt, og vasket det med rodalon osv. men han bliver ved med at gøre
det, vi har også prøvet at skifte kattegrus, men det hjælper ikke
:-)- jeg håber virkelig du kan hjælpe mig med hvad det er?

Hilsen Helena.

Hej Helena.

Du skal først og fremmest have fat i noget feliway spray og noget lugtfjerner. Herudover vil jeg anbefale dig at bruge alle de 9 råd som du kan læse i artiklen på dette link her>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

The post Kat skider udenfor bakken appeared first on Gærum Dyreklinik.

Sådan lærer du din kanin at bruge kattebakken.

$
0
0

Det er let at gøre en kanin renlig fordi en kanin fra naturens side er et renligt dyr som tenderer til at anvende det samme hjørne i buret til dens efterladenskaber.

Følg disse 9 råd og få en renlig kanin:Kanin renlig

 

  1. Få kaninen kastreret eller steriliseret:En neutraliseret kanin er mindre aggressiv og meget lettere at oplære end en intakt kanin. Når den er neutraliseret tænker den ikke hele tiden på, at parre sig og at afmærke sit territorium.
  2. Observer din kanin nøje når du lukker den ud af sit bur: Lige før den skal af med afføring eller tisse løfter den sin hale. Straks den gør dette skal du løfte den tilbage i dens bur. Når du det ikke inden der er sket et uheld kommer du også det kaninen er kommet af med ind i buret. Lad her endelig være med at lukke buret, da kaninen så vil tro, at når den bruger ”kattebakken” så betyder det, at den bliver lukket inde. Sørg for, at din kanin associerer det med at gå på toilettet er noget den skal gøre i buret. Dette kan godt tage et par dage at lære kaninen. Det er vigtigt, at du er meget opmærksom i denne kritiske periode, så du kan nå at komme kaninen ind i buret inden der sker uheld, eller næstbedst umiddelbart efter.
  3. Find den rigtige type kattebakke: Få fat i nogle stykker og fyld dem med papir, spåner eller halm. Stil en eller flere bakker i dens bur. Stil også nogle stykker på det areal, som din kanin har til at bevæge sig på. Jo flere bakker du har jo større sandsynlighed er der for, at din kanin vil bruge en af dem.
  4. Introducer din kanin for kattebakken: Inden du viser din kanin kattebakken første gang vær da opmærksom på, hvor din kanin af sig selv gerne besørger. Dette vil typisk være i et af de bagerste hjørner af buret. Stil herefter kattebakken på din kanins fortrukne ”toiletsted”.
  5. Ros kaninen for at anvende kattebakken: Kaniner har en naturlig tendens til at besørge samtidig med, at de æder. En håndfuld hø i kattebakken kan derfor være en god belønning og samtidig stimulere din kanin til at bruge kattebakken. Hvis du ser din kanin gøre klar til at besørge uden for dens toilet, så prøv at skubbe den over i kattebakken. Lad dog være med at skælde kaninen ud hvis der sker et uheld. Det vil den alligevel intet forstå af.
  6. Brug en lugtfjerner: Brug en god lugtfjerne hvis der er sket uheld. Kan kaninen lugte urinen vil den med garanti urinere det samme sted igen.
  7. Nogle kaniner efterlader lidt afføring forskellige steder på det areal, som de anser for deres territorie: Kaniners afføring er meget tør. Tag disse og kom dem i kattebakken, da dette vil stimulere din kanin til at besørge i kattebakken.
  8. Gør kattebakken ren med korte intervaller: Dette skal gøres mindst en gang ugentligt. I løbet af ugen fjernes efterladenskaber med en lille skovl.
  9. Når din kanin er begyndt at bruge kattebakken: Når det går fint og sikkert med at bruge bakken kan du begynde at ændre antallet og positionen af kattebakkerne. Hvis din kanin f.eks. kun bruger et par stykker af dem, kan du fjerne de øvrige kattebakker. Det kan også ske det, at din kanin f.eks. urinerer i et hjørne, hvor der ikke er en kattebakke. Så skal du stille en bakke i dette hjørne.

Vil du se vores udvalg i kattebakker så klik her>

Se en god lugtfjerner klik her>

The post Sådan lærer du din kanin at bruge kattebakken. appeared first on Gærum Dyreklinik.

Behandling af hudfoldsdermatitis

$
0
0

Det er en lidelse som ligger til hunde med dybe hudfolder.

Hudfolds dermatitis

Hund kraftigt angrebet af hudfoldsdermatitis.

De dybe hudfolder danner et dejligt fugtigt miljø, hvor både bakterier og svampe stortrives. Dette giver hunden ubehag og i din hunds tilfælde også kløe.
Der er principielt 2 behandlingsmuligheder:
1. Den Radikale:
Den består af plastiske operationer, hvor hudfolderne bortopereres eller mindskes. Herved kan der komme luft til huden og huden kan hele op.
2. Den konservative:
Denne består af medicinsk behandling og regelmæssig rengøring (renholdelse). Dette er en livslang process, Den daglige rengøring kan bestå i vask med en desinficerende og rensende shampoo som f.eks. Dermastel shampoo, Efterfulgt af f.eks. en zinkbehandling når huden ar aftørret.
Din hund klør sig meget og den bør derfor enten til dyrlæge og have en antibiotika / binyrebarkhormonbehandling eller der kan påsættes en krave og samtidig vask renholdelse i henhold til det der er beskrevet ovenstående. Du skal regne med livslang behandling af din hund p.g.a. dens hudfolder. Efterhånden vil du finde ud af om hunden skal “renholdes” en eller flere gange dagligt.

The post Behandling af hudfoldsdermatitis appeared first on Gærum Dyreklinik.

Dyrlæge søges

$
0
0

Vi står og mangler en dyrlæge.

 

På grund af rigtigt mange gode klienter og deres dyr mangler vi en dyrlæge, som har lyst til primært at arbejde med familiedyr og lidt heste.

Der er ikke tale om en stilling i egentlig forstand, men du kan leje/låne/lease klinikken plus ansatte et antal dage om ugen.

Du vil blive hjulpet i gang og oplæring vil kunne foretages. Du vil have et ualmindeligt dejligt personale til rådighed som samarbejdspartnere.

Du kan sagtens erholde en god indkomst.

Kontakt os helst pr. mail: mail@gaerum-dyreklinik.dk, hvis dette har vagt din interesse.

The post Dyrlæge søges appeared first on Gærum Dyreklinik.

Hundebur som hundens hule

$
0
0

Størrelse og cover når hundeburet skal bruges som hundens gemmested.

Hej

Har kig på jeres bur til hunde og har læst artiklen om det. Der
står at buret ikke må være for stort, for så mister det sin effekt
som ‘hule’ og det at være trygt, men når nu jeg forventer at hunden
skal have det, når den bliver voksen også, så kan jeg jo købe mig
fattig i bure, mens den vokser !?
Troede jeg ku købe det endelige fra start af, og så lægge en mindre
hundeseng ind i det!!??

Øger coveret huleeffekten og vil I anbefale det??
Ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen
Dorte

Hej Dorte

Det er rigtigt nok, at hunden i de fleste tilfælde vil føle sig mest tryk i et lille bur, som dog skal være tilstrækkeligt stort til hunden. Du kan dog godt købe et til din hund som også kan bruges, når den er udvokset.

Gør du det er det meget vigtigt også at bruge et cover så hunden får følelsen af at have et gemmested. Det er der mange, som har haft god effekt af.

Du kan se vores udvalg i hundebure her>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

The post Hundebur som hundens hule appeared first on Gærum Dyreklinik.

ALLERGI HOS HUNDE

$
0
0

Hvorfor skifte foder hvis du har en allergi hund ?

Atopi og loppeallergi.

Hvad er atopi og loppeallergi?

Allergiske reaktioner på fødevarer, lopper eller allergener (såsom pollen, skimmel eller mider) i omgivelserne kan give alvorlige symptomer i form af sygdomme i huden og/eller sygdomme i mave-tarmkanalen hos hunde. Hvis din hund er allergisk, kan allergien ofte ikke kureres, men med de rette forholdsregler kan din hund blive fri for symptomer og leve et langt og sundt liv.

Forskellige typer af allergi

Foderallergi

Hunde med foderallergi reagerer negativt på bestemte næringsstoffer, ofte proteiner (allergener) i diæten. Symptomer på foderallergi kan undgås ved at fodre med en specialdiæt (en såkaldt hypoallergen diæt), der ikke indeholder det allergen, som hunden reagerer på. En hypoallergen diæt består af et begrænset antal ingredienser, som hunden enten ikke har spist før eller er baseret på hydrolyseret protein. Hydrolyserede proteiner er proteiner, der er klippet i meget små stykker. Når proteinet bliver klippet i stykker, kan hundens immunsystem ikke længere genkende det som et allergen, og hunden reagerer derfor ikke på det.

Atopi

Hunde med atopi reagerer på allergener i omgivelserne (såsom pollen, skimmel og mider). Det er meget vanskeligt at undgå, at hunden kommer i kontakt med disse. Nogle hunde med atopi kan med succes behandles med allergen-specifik immunoterapi (hyposensibilisering). Hos andre atopiske hunde retter man behandlingen mod at lindre symptomerne. Traditionelt har man anvendt corticosteroider aller antihistaminer til at kontrollere hudproblemer hos atopiske hunde, men langvarig brug kan have uønskede bivirkninger. Et godt alternativ i lindringen af symptomer hos atopiske hunde er en diæt med meget højt indhold af fedtsyrer fra fiskeolie og hjulkroneolie, der kan dæmpe den inflammatoriske reaktion.

Loppeallergi

Loppeallergi skyldes en allergisk reaktion på allergener i loppens spyt. Man kan forebygge, at hunden kommer i kontakt med lopper med effektiv loppebekæmpelse på hunden og af hundens omgivelser.

Kontaktallergi

Kontaktallergi er en allergisk reaktion på en genstand, som huden har været i kontakt med. Det kan for eksempel være et tæppe, foderskål, halsbånd eller shampoo. For at forebygge skader på huden, der har været i kontakt med genstanden, er det vigtigt at fjerne genstanden fra hunden.

Kombination af allergier

Allergiske hunde har stor risiko for at udvikle andre overfølsomheder. Derfor er det ret almindeligt, at hunde er allergiske over for flere forskellige allergener eller har en kombination af forskellige former for allergi – f.eks. atopi og foderallergi.

Valg af diæt er vigtig ved allergiske hudproblemer

 

Diæten kan understøtte behandlingen af hunde med allergi og være medvirkende til at nedsætte hundens kløe. SPECIFIC™ har en hel serie af diæter, der er skræddersyede til diætetisk behandling af de omtalte typer allergi.

Du kan læse mere om allergidiæterne på dette link her>

The post ALLERGI HOS HUNDE appeared first on Gærum Dyreklinik.


Kornfrit foder til hunde?

$
0
0

Skal man bruge kornfrit foder til hunde?

Hej

Jeg har hørt, at det vil være super godt, at fodre med et KORN frit
tørfoder produkt til en labradorhvalp.

Hvorfor lige det?

Hvad er det, der er rigtig godt ved det?

På forhånd tak.

Hilsen
Gitte

Hej Gitte

Man skal ikke tro på alt hvad man hører. Til langt de fleste hunde er der ikke noget problem i, at der er korn i deres foder. Det er lidt ligesom med mennesker, har du glutenallergi er det ikke smart med korn og det samme med en hund. Har den ikke denne sjældne lidelse er der ingen grund til, at den ikke skulle kunne bruge et foder med indhold af korn.

Det vigtigste ved fodring af en hvalp og voksne hunde er at give dem et sund og næringsrigtigt foder lavet af gode råvarer.

Du kan læse vores vejledning til valg af hundefoder på dette link her>

En mere specifik anbefaling til hvalpe kan du læse om på dette link her>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Tusind tak for dit svar.

Jeg har tidligere fordret med Eukanuba, hvilket jeg har god erfaring med.

Det har jeg derfor tænkt mig at forsætte med at give min nye hvalp, selvfølgelig hvalpefoder til at starte med.

Eukanuba mener jeg hører til gruppen af kvalitetsfoder, sådan har det hedet sig tidligere, så mon ikke det stadig er det?

Hilsen

Gitte

Hej Gitte

Jo, Eukanuba er et rigtigt godt foder. Held og lykke med din hvalp.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Tak skal du have, og tak fordi du tog dig tid til at svare mig.

Ha´ en rigtig god sommer.

Hilsen

Gitte

The post Kornfrit foder til hunde? appeared first on Gærum Dyreklinik.

Overben hest behandling?

$
0
0

Kan overben hos hest behandles?

Hej. Er der nogle mulighed for at en 3 års vokser fra et overben.
Skal der nogen behandling til – kan kutanvæske hjælpe.

Mvh

Henrik

Hej Henrik

Hvor sidder overbenet på din hest? Kan du eventuelt maile et billede?

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole.

Overben 1

Overben 1

Hermed billeder – den røde er 3 år har overben venstre for. Den brune er 2 år og har små overben begge for. Begge heste har haft overben i knap et år og er forsøgt behandlet med løgsuppe. Overbenene er ikke blevet større. Har det nogen effekt at forsøge med det produkt du sælger på din hjemmeside og er det muligt de forsvinder – vokser fra det ? Tak for din ulejlighed.

Mvh

Henrik.

Hej Henrik

På begge hestene er der tale om ægte overben på et af de to typiske steder, nemlig indersiden af forbenene under forknæet og lidt sjældnere ydersiden af

Overben 2

Overben 2

bagbenene under haseleddet.

Overbenet opstår typisk i omkring 1 års alderen. Mellem griffelbenet og piben sidder der en seneagtig dannelse, et såkaldt ligament. Ved irritation af dette ligament dannes der nyt knoglevæv i ligamentet og overbenet er opstået.

I princippet vil det dannede overben altid være tilstede og aldrig blive mindre, idet der er tale om knoglevæv. I praksis vil man dog ofte opleve at<

Overben 3

Overben 3

størrelsen af det synlige overben gradvist vil aftage, men det er omgivelserne omkring overbenet der bliver mindre og ikke selve overbenet.

Mens overbenet er aktivt kan man godt have god effekt af at nedkøle området ved at smøre med Equistro EPF 10 linement eller tilsvarende i den aktive fase:

Læs eventuelt mere på dette link her>

Senere, når overbenet ikke længere vokser, kan man anvende et varmende liniment som f.eks. Capsiblist>

Dette kan over tid få overbenets omgivelser til at svinde lidt.

Du kan læse mere om overben på dette link her>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

The post Overben hest behandling? appeared first on Gærum Dyreklinik.

Diarre og forstoppelse hos hund

$
0
0

Har din hund diarre eller forstoppelse?

Læs hvad du kan gøre her:

Hvad er fordøjelsesproblemer hos hund?

Fordøjelsesproblemer er alle former for problemer, som vedrører fordøjelsen og optagelsen af vand og næringsstoffer fra foderet i hele fordøjelseskanalen. Fordøjelseskanalen starter med spiserøret og slutter ved endetarmen.

En velfungerende fordøjelseskanal er en forudsætning for, at din hund kan være sund og velnæret. I mavesækken dræber mavesyren skadelige bakterier, og foderet omdannes til en flydende “puré”, som herefter transporteres ind i tyndtarmen. Her tilsættes enzymer fra bugspytkirtlen og galdeblæren. Disse er med til at dele proteiner, kulhydrater og fedt i mindre dele, som kan optages og føres ud i blodbanen, hvorfra kroppen kan udnytte næringsstofferne. De tilbageblevne rester af foder med blandt andet fiber, transporteres nu ind i tyktarmen, hvor det meste af vandet optages fra tarmen til blodbanen. Nu er der kun afføring tilbage, og dette transporteres til endetarmen.

De hyppigste former for fordøjelsesproblemer er:

Hund med diarre:

Hvis optagelsen af næringsstoffer fra tyndtarmen eller optagelsen af væske fra tyktarmen ikke fungerer optimalt, vil det synlige resultat være diarré. Diarré kan altså både være et tegn på problemer i tyndtarmen og/eller i tyktarmen.

Hund med forstoppelse
Forstoppelse er et symptom på, at tyktarmen ikke fungerer ordentligt, og at den er blokeret. Dette kan ske, fordi tyktarmen har opsuget for meget vand, hvilket giver tør eller hård afføring, fordi afføringen bevæger sig for langsomt gennem tyktarmen, eller fordi hunden ikke er i stand til at komme af med afføringen.

Opkastninger

Hvis mavesækken er irriteret, er det en naturlig reaktion, at hunden kaster op. Kroppen forsøger på denne måde at skaffe sig af med det, som generer. Opkastninger opstår også hyppigt i forbindelse med andre sygdomme end fordøjelsesproblemer

Årsager til fordøjelsesproblemer

Foder
Pludselige ændringer i fodertype kan medføre opkastninger og diarré. Andre årsager kan være, at hunden spiser ådsler, fordærvet eller forurenet mad, som den finder.

Racer
Visse hunderacer som f.eks. schæfer, grand danois, boxer og golden retriever er mere udsatte end andre racer for at få fordøjelsesproblemer.

Nedsat funktion af bugspytkirtlen
I bugspytkirtlen produceres en stor del af de enzymer, som er vigtige for fordøjelsen. Hvis bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkeligt med enzymer, kan foderet ikke nedbrydes til så små dele, at det kan optages i blodbanen. Når ufordøjet foder bliver i tarmen, kan det gære, og hunden kan få diarré. Når foderet ikke kan optages fra tarmen, kan hunden tabe sig, selv om den har en god appetit. Til sådanne patienter er det meget vigtigt at fodre med et foder, som indeholder meget let fordøjelige proteiner, fedt og kulhydrater, som hurtigt og let optages fra tarmen.

Forøget vækst af bakterier i tyndtarmen
Når hunden af den ene eller den anden grund ikke kan fordøje og optage næringsstoffer fra foderet, forbliver der ufordøjet foder i tarmen. Det betyder et godt miljø og masser af næring til bakterier, hvilket igen kan føre til en bakterieinfektion i tarmkanalen.

Irriteret tyktarm (Colitis)
Irritation af tyktarmen kaldes colitis. Colitis kan f.eks. opstå, hvis tyktarmen pga irritation transporterer afføringen for hurtigt igennem tyktarmen og derfor ikke når at opsuge al væsken. Resultatet kan blive diarré, og at hunden prutter. Diarré som følge af colitis har oftest et mildt forløb.

Bakterier, virus og parasitter
Både bakterier, virus og parasitter kan være direkte årsag til fordøjelsesproblemer – oftest i form af diarré.

Anbefalede diæter ved forstoppelse:

Specific CDR-1

Specific CRD-1 mod forstoppelse

Specific crd 2

Specific CRD-2 mod forstoppelse

Specific CRW

Specific CRW vådfoder mod forstoppelse

Anbefalede diæter ved diarré:

2,5 kg Specific CID til hund med diarreSpecific CIW

ANDRE PRODUKTER MOD DIARRE HOS HUND KLIK HER>

 

The post Diarre og forstoppelse hos hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Sukkersyge hos hund

$
0
0

Sukkersyge/diabetes.

Patologi – Sukkersyge hunde/diabetes mellitus.

Hvad er sukkersyge hos hund?

Sukkersyge (diabetes mellitus) er en tilstand, hvor indholdet af glukose (sukker) i blodet er forøget pga. mangel på insulin. Insulin er et hormon, som gør glukose i stand til at komme ind i kroppens celler. Cellerne bruger glukose som energikilde. Pga. manglen på insulin kan glukosen ikke komme ind i cellerne, og indholdet af glukose i blodet stiger. Cellerne vil begynde at bruge protein og fedt som energikilder. Dette får hunden til at spise mere, men samtidig kan hunden alligevel tabe sig i vægt, fordi foderet ikke udnyttes optimalt.

Hvis din hund har sukkersyge, har den en reduceret evne til at udnytte glukose som energikilde.

Årsager til sukkersyge hos hund:

  • Race
    Nogle hunde er genetisk disponeret, f.eks. beagle, gravhund, mini schnauzer, puddel, rottweiler, skotsk terrier, cairn terrier og keeshond.
  • Alder
    Ældre hunde udvikler oftere sukkersyge end yngre hunde.
  • Køn
    Tæver udvikler dobbelt så ofte sukkersyge som hanhunde.
  • Vægt
    Overvægtige hunde har en øget risiko for at udvikle sukkersyge.
  • Medicin
    Visse typer af medicin som f.eks. hormoner kan øge risikoen.

Anbefalede diæter:

Billedet viser en pose specific crd som er godt ved sukkersyge hos hund

Specifik CRD-1,2 og specific CRW.

Læs mere om foderet som er godt til hunde med sukkersyge på dette link her>

 

The post Sukkersyge hos hund appeared first on Gærum Dyreklinik.

Tynde platyer

$
0
0

Platyer med tynd mave og afmagring.

Hej

Jeg ved ikke, om du har forstand på fiskesygdomme, men jeg har
efterhånden prøvet lidt at hvert med mit akvarium og intet virker,
så det her er nok sidste udvej.

Jeg har et lille akvarium med et par orange platyer og et par mickey
mouse platyer. Det startede med at en af de orange platyer blev noget
tynd, men ellers virkede den frisk nok og spiste normalt. Den blev dog
snart mere tynd og afføringen blev meget tynd og hvid, hvilket jeg
aldrig har oplevet før. Jeg søgte råd på nettet, men symptomerne
for afmagring og tynd hvid afføring kan åbenbart være flere ting,
så jeg gik ned til min lokale dyrehandel. Jeg havde medbragt en
vandprøve, men den viste sig at være helt fin. De rådede mig så
til at købe nogle piller (Furanol) og behandle med det. Det hjalp dog
ikke og fiskene er stadig tynde og har hvid afføring. Jeg har prøvet
at købe nyt tør-/flagefoder, men det ændre ikke noget. Nu har jeg
så lige afsluttet en anden behandling med Tetra Medica HexaEx i
dråbeform, fordi det kunne være flagellater, der var på spil, men
det ser heller ikke ud til at have hjulpet. Fiskene er stadig meget
tynde og har samme hvide, tynde afføring. De spiser helt fint, men de
tager ikke på og ingen af behandlingerne har hjulpet. Har du nogen
som helst ide om, hvad de kan fejle og hvad jeg skal/kan gøre ved
det?

Med venlig hilsen

Rikke

Hej Rikke

Hvad er temperaturen i dit akvarium?

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej igen

Temperaturen ligger på de 22 grader.

Med venlig hilsen

Rikke

Hej Rikke

Prøv gradvist, at hæve temperaturen til 25 grader over et par dage. Temperaturen i dit akvarium er lige til den kolde side. Har du fået lavet en ph måling på vandet? Er der lavet en bakteriologisk undersøgelse på vandet med en dyrkning?

Med venlig hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik

Hej

Jeg har haft en vandprøve med nede i “fiskebutikken”, hvor jeg plejer at handle og de sagde, at alt så fint ud. Jeg har dog ikke fået lavet en bakteriologisk undersøgelse og ved ikke om de kan klare det nede i butikken.

Med hensyn til temperaturen, så har jeg ikke noget varmelegeme, kun en lampe, så ved ikke om jeg kan hæve temperaturen uden sådan en fætter?

Med venlig hilsen

Rikke

Hej igen

Temperaturen er faktisk allerede gået op – jeg fik først købt et nyt termometer i går, da den gamle har været i stykker lidt tid, men nu står den på 24 grader. Er det stadig for lidt?

Med venlig hilsen

Rikke

Hej Rikke

Nej 24 grader er en god temperatur. Prøv at se om fiskene ikke tager på nu og om deres afføring ikke bliver normal. Meld meget gerne tilbage efter et par uger.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

The post Tynde platyer appeared first on Gærum Dyreklinik.

Kat miaver efter opmærksomhed

$
0
0

Min kat driver mig til vanvid med sin miaven efter opmærksomhed.

Hej,
Jeg har en 3 årig indekat (kastreret han). Han er begyndt at miave
meget i løbet af dagen når vi er hjemme, da han har vand mad(
tørkost hele dagen og lille smugle vådkost 3 gange dagligt) han har
ren bakke, 2 store klatretræer masser af legetøj vinduer at kigge ud af
osv. Vi prøver også at lege med ham 3 gange om dage ved at løbe med
en drille pind og lave klik træning, som han godt kan lide. Det er
meget miaven og meget intenst ikke små se mig miav men lange og mere
og mere hvis ikke vi reagere. Vi har prøvet at nusse ham, lege give
godbidder osv. Men det virker som om han ikke ved hvad han egentlig vil
have, men det driver os til vanvid så kan det være han fejler noget
selvom han umiddelbart virker sund og rask? Det er en ny lejlighed eller
vi har boet her 2 måneder nu, men han har blevet værre her den sidste
måned, så tror ikke det er fordi det er et nyt sted. Synes
efterhånden vi har prøvet alt..

på forhånd tak

Rikke

Hej Rikke

Ud fra din beskrivelse tyder det stærkt på, at jeres kat søger jeres opmærksomhed konstant.

Det er faktisk noget i selv har lært den. Når den søger opmærksomhed ved miauven har i nusset, leget med den osv.

Dette er en kraftig stimulator, til at katte skal miauve igen.

Jeg vil foreslå, at i for at løse problemet ignorere katten totalt, når den miauver og kun leger og nusser med den, når den ikke miauver.

På denne måde bør det i løbet af et stykke tid være muligt, at om programmere katten.

Det kan eventuelt være en fordel samtidigt, at give den et angstdæmpende tilskud af f.eks. Zylkene som du kan læse mere om på dette link>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

The post Kat miaver efter opmærksomhed appeared first on Gærum Dyreklinik.

Flåter på vildkat, behandling?

$
0
0

Hvordan behandler man flåter på en vildkat?

Hej Dyrlæge

Vi er et par der har nr. 2 bolig i Sverige. Der er kommet en lille sød
vildkat til os sidste forår. Vi skyder på hun/han er omtrent 1 år+
nu. Vi taler om vaskeægte vildkat her. Vi kan slet ikke komme til at
kæle for hende, faktisk helst ikke komme i nærheden af hende;
borsset fra nu hun får mad så tåler hun det lige ;O) Hun søger
dog vores selskab meget, især når vi er i haven, kan hun godt lægge
sig i nærheden og følge med i vores gøren og laden. Men prøver vi
at komme nær på hende, er hun en meget skræmt og bange kat… Det
faktisk lidt mærkeligt, for i starten af vinteren var det faktisk lig
som om hun var blevet lidt tam, og hun kom til os og ville kæles med,
lagde sig også ned som katte gør. Nogle gange hvis vi lod døren
stå åben, kunne vi godt lokke hende ind i huset en ganske kort
øjeblik. Men så lige pludselig var der et kæmpe tilbageskridt, og
nu er hun ligesom mere skræmt end før…
Endvidere er hun her for nylig også blevet såret grimt. Man kan se
der er ar-dannelse ved skuldre og ryg og flere steder, hvor der nu
mangler lidt af hendes ellers så smukke og meget blanke pels. Måske
er det et andet vilddyr el.lign. Og vi kan jo desværre ikke rigtig
komme til at efterse hende og hjælpe hende med det.. :/
Nu er hun fyldt med tæger, både på siderne, på ryggen. og i
panden. Vi synes det er så synd for hende, hun ser temmelig forhutlet
ud nu. Og hun er faktisk ellers en flot lille fin brunsort kat med
knaldgule øjne… :) Hvad vil du råde os til at gøre, så vi kan
hjælpe hende bedst muligt. Tør ikke bare købe noget af det flydende
loppe/tæge- serum, hvis nu hun skulle blive dårlig af det. Hun har
jo brug for alle sine sanser i den vilde natur…
Håber du har tid til dette, og kan sende mig et svar til hjælp :O)

Aller venligst
Anja

Hej Anja

Med hensyn til flåterne så er det jo ikke rigtigt muligt, at gøre noget ved det, hvis i ikke kan røre ved katten.

Umiddelbart vil jeg mene, at i er nødt til at prøve om i ikke kan fange hende i en kattefælde i første omgang. Så ville i kunne give hende en kur mod flåterne og se, hvor slemt det står til med sårene.

Hvis det var i Danmark ville du formentlig kunne låne en fælde hos Falck eller kattens værn. Om dette er muligt i Sverige ved jeg ikke, men prøv da at søge hjælp hos det svenske falck i første omgang, de plejer at være meget hjælpsomme.

Med venlig hilsen

Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik

The post Flåter på vildkat, behandling? appeared first on Gærum Dyreklinik.


Urinvejssten hos hunde

$
0
0

 

Foder til hunde, der forbygger urinvejssten.

Urinvejssten

Hvad er urinvejssten hos hunde?

Blæresten er en del af de såkaldte urinvejssten og -krystaller. Blæresten er en smertefuld sygdom i blæren og/eller urinrøret. For hunde med blæresten er urinering en meget smertefuld oplevelse. Hvis urinen har et højt indhold af bestemte næringsstoffer, kan der dannes krystaller. Hvis tilstanden ikke behandles, kan der dannes blæresten. I nogle tilfælde kan små blæresten kile sig fast i urinrøret, eller blærestenene kan direkte blokere for urinrøret. I begge tilfælde vil hunden have meget svært ved at komme af med urinen. Tilstanden kan blive livstruende, hvis ikke hunden hurtigt kommer i behandling.

Der findes forskellige typer af blæresten

Blæresten af struvit krystaller er de hyppigste hos hunde. Struvit dannes ud fra magnesium, fosfor og ammonium. Krystallerne kan dannes, hvis urinen indeholder for store mængder af magnesium og fosfor, og hvis pH-værdien i urinen er for høj. Struvit sten og krystaller kan opløses og forebygges, hvis du fodrer din hund med den rigtige SPECIFIC™ diæt
Blæresten af calcium oxalat krystaller dannes, hvis urinen indeholder for store mængder af calcium og oxalat. Når blæresten af calcium oxalat én gang er dannet, kan de ikke opløses. Her er operation normalt nødvendig. Ved at fodre din hund med den rigtige SPECIFIC™ diæt kan du forhindre, at der dannes nye calcium oxalat sten.

Urat blæresten (ammonium urat) og krystaller er sjældne. De findes hyppigst hos visse racer (f.eks. dalmatinere) eller hos dyr med dårlig leverfunktion. Ammonium urat sten dannes, hvis koncentrationen af urat og ammonium i urinen er for høj, og hvis pH i urinen samtidig er for lavCystin blæresten og krystaller er meget sjældne og ses kun hos få racer. Cystin dannes i urin med lav pH og med høj koncentration af cýstin.


Årsager til urinvejssten hos hunde og urat krystaller

  • For koncentreret urin
    Urinen kan blive for koncentreret hvis
    • foderet indeholder for store mængder magnesium, fosfor, calcium eller protein,
    • foderet medfører for høj eller for lav pH i urinen,
    • hunden drikker for lidt. Urinen bliver herved for koncentreret og mængden af urin lav. Hunden kommer således til at urinere forholdsvis sjældent og “gemmer” herved på de uheldige komponenter, hvilket øger risikoen for, at der udfældes blæresten.
  • Infektion i urinvejene
    Især struvit krystaller og sten kan dannes som et resultat af en infektion i urinvejene.
  • Alder og race
    Alder og race kan gøre hunden mere tilbøjelig til at danne visse typer blæresten.
  • Køn
    Blæresten ses både hos hunner og hanner, men blokering af urinrøret ses oftere hos hanner, hvilket skyldes hannernes lange og snævre urinrør.

Anbefalede diæter:

Krystaller dannes kun, hvis koncentrationen af krystalldannende stoffer i urinen er høj nok, og hvis urinens pH er gunstig for krystal dannelsen. Dannelsen af sten kan således forebygges ved at fodre med en diæt, som giver en urin-produktion med lave koncentrationer af krystal-dannende stoffer og en urin-pH, som er ugunstig for dannelsen af krystaller. Da de forskellige typer krystaller udfældes under forskellige betingelser, skal hver type krystaller have sin egenCCD til forebyggelse af urinvejssten hos hunde diæt Urolithiasis: Opløsning Struvit:Struvite Management Urat:Food Allergy Management (tør)
Kidney Support (tør/våd)

Urolithiasis: Forebyggende Cystin:Kidney Support (tør/våd) Oxalat:Kidney Support (tør/våd)Struvit:Struvite Management Urat:Food Allergy Management (tør)
Kidney Support (tør/våd)

The post Urinvejssten hos hunde appeared first on Gærum Dyreklinik.

Borreliose hos hund vaccination

$
0
0

 

Vaccination mod borreliose hos hund.

Trilyme vaccine til vacination mod borreliose hos hund

Trilyme vaccine til vaccination af hunde mod Borrelia

Der er nu kommet en vaccine, trilyme som gør, at vi kan vaccinere din hund mod den frygtede sygdom borreliose også kaldet Lyme disease.

Borrelia findes i forskellige varianter og overføres typisk til din hund via flåter. Bakterien overføres fra skovflåtens spyt. Så ser du af og til flåter på din hund,

kan det være en rigtig god idé at få den vaccineret nu, så din hund undgår at blive syg.

15 – 20 % af danske hunde har allerede været smittet:

Undersøgelser af danske hunde viser, at mellem 15 og 20 procent af de danske hunde allerede har været smittet med Borreliabakterien. Det er faktisk omkring hver femte hund.

Der kommer flere og flere flåter så vi regner med, at flere og flere hunde vil blive smittet og få sygdommen. I et land som Sverige har nu over halvdelen af hundene været smittet.

 

Mulige symptomer ved borreliose hos hund:

  • Feber og sløjhed.
  • Træthed.
  • Ømhed i muskler og led.
  • Halthed.
  • Nervelammelser og ændring i hundens adfærd.
  • Lammelser i det hele taget.
  • Lammelser af dele af ansigtet.
  • Epileptiske anfald.
  • Symptomer fra hundes hjerte.

Alle disse lidelse giver rigtig god grund til at få hunden vaccineret mod Borreliose, specielt hvis du af og til ser skovflåter på hunden.

 

Den gode nyhed, nu kan din hund vaccineres mod Borreliose:

Der er heldigvis nu blevet udviklet en vaccine som kan beskytte din hund mod sygdom som følge af smitte med Borrelia bakterien.

Vaccinen hedder Trilyme. Vaccinationsprogrammet består i to vaccinationer med ca. en måneds mellemrum og efter disse to vaccinationer skal din

hund vaccineres en gang om året for at opretholde beskyttelsen.

Beskyt også hunden mod flåtangreb:

Selvom du får din hund vaccineret vil det stadig være en god idé at bruge midler som beskytter din hund mod flåterne. Dette specielt, hvis du ofte lufter din hund på steder,

Skovflåt

Skovflåt efter et måltid blod

hvor den får mange flåter på sig. Herudover bør du altid tjekke og fjerne eventuelle flåter fra din hund efter lufteturen.

Diverse links med relation til flåter og borreliose hos hund:

Har du overvejet at få din hund vaccineret kan du kontakte os og bestille tid telefonisk eller eventuelt via mail på dette link her>

Du kan se og købe midler som beskytter din hund mod flåter på dette link her>

Flåttænger finder du her>

The post Borreliose hos hund vaccination appeared first on Gærum Dyreklinik.

Skaldede område på kat.

$
0
0

Hvad er årsagen til, at min kat får hårløse områder?

Hvis katten ingen sår har skal du tænke på en tilstand man kalder hypersoignering.

Hvad er hypersoignering?

Skalde pletter ben kat

Skaldede områder på ben af kat.

Hypersoignering hos katte er en tilstand, hvor katten vasker sig så meget, at den bliver tyndhåret eller hårløs forskellige steder på kroppen.

De typiske steder er på bugen og bagbenene. Under normale omstændigheder vil der ikke være sår eller andre reaktioner i huden, der hvor katten bliver skaldet.

 

Hvorfor opstår denne tilstand hos katte?

Hypersoignering hos katte kan sammenlignes med mennesker der bider negle. Handlingen udløses i første omgang af en stresstilstand hos katten. Den begynder at vaske sig fordi det beroliger katten. Efter et stykke tid vil den begynde at udskille morfinlignende stoffer fra hjerne, såkaldte endorfiner. Dette er meget vanedannende. Man kan faktisk sige, at katten nu er blevet indre narkoman. Hver gang den slikker sig får den en rus, hvorfor den vil blive ved indtil vi mennesker forhindrer den i at hypersoignere.

Kan hypersoignering forveksles med andre lidelser?

Ja, specielt kan der forveksles med hormonelle lidelser, der typisk vil give symmetrisk (på katten) hårfældning. Det vil sige, at katten bliver skaldet helt ens på begge sider af kroppen.

 

Hvad kan der gøres for at afhjælpe hypersoignering hos katte?

Først og fremmest skal du sørge for at passe din kat i henhold til dens natur og dens behov. Det vil sige, at du kan forsøge med at give din kat fri adgang til foder og vand. Lad den have sin egen katteseng, hvor den kan hvile i fred. Sørg for at den har en kattebakke som den vil bruge. Har du mere end en kat, så vær opmærksom på, om den anden kat stresser katten, der hypersoignerer.

Er der nogen adfærdsregulerende midler der kan anvendes med fordel?

Der finde en række angstdæmpende og adfærdsregulerende regulerende midler i vores netbutik du kan anvende, hvis din kat hypersoignerer:

Angsdæmpende midler

I mere hårdnakkede tilfælde kan det være nødvendigt, at påsætte en krave i en periode.

The post Skaldede område på kat. appeared first on Gærum Dyreklinik.

Besværet vejrtrækning hos kat

$
0
0

Hvad er årsagen og behandlingen af besværet vejrtrækning hos en kat?

Besked:
Vi har en hankat, der er ca. 5 år gammel. Den bor i en stald og
kommer ikke ud. Lørdag oplevede vi, at den trak vejret meget hårdt
og hurtigt. Maven kørte ud og ind på den, og den så ikke ud til at
have det særlig godt. Vi tilkaldte dyrlægen, som undersøgte den
uden helt at nå frem til en præcis diagnose. Den havde ikke feber.
Den fik et par indsprøjtninger og vi har efterfølgende givet den to
piller dagligt med antibiotika. Nu har vi ikke mulighed for at
overvåge den hele døgnet, men det lader til, at det går nogenlunde
med den det meste af tiden – men der kommer stadig tilbagefald…!
Når den er rimelig tilpas, vil den godt spise og kæles med. Det vil
den af gode grunde ikke, når den igen har problemer med
vejrtrækningen. Det er ikke første gang, at den har det sådan. Ved
juletid havde den en lignende omgang, men symptomerne forsvandt efter
en kur med tabletter. Denne gang lader det dog til at være lidt
vanskeligere at kurere den. Dyrlægens næste skridt vil formentlig
være at få den røntgenfotograferet. Da katten er noget sky, vil vi
dog helst ikke stresse den med at få den ind på klinikken. Vi vil
derfor spørge, om I har et bud på, hvad den kan fejle? Og ikke
mindst, hvad der kan gøre den rask igen? Vi har tænkt på, om det
kan være noget med hjertet. Vi kan endvidere oplyse, at dens søster
døde pludseligt uden forudgående sygdom – 2 år gammel. Deres mor
fik p-piller under graviditeten, da vi først sent blev klar over, at
den ventede sig.
Vi vil være taknemmelige for et snarligt svar.
Venlig hilsen
Anny

Hej Anny

Der er nok ingen vej udenom at transportere katten til dyrlægen for at få den undersøgt grundigt bl.a. med røntgen.

Dette skyldes at der er flere mulige årsager til kattens vejrtrækningsproblem.

I flæng kan nævnes diagframa hernie., hjerteproblemer, lungekræft og lungebetændelse. Det er ikke muligt, at stille en præcis diagnose uden en grundig undersøgelse. Herunder er det heller ikke mulig at iværksætte den mest optimale behandling.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Tusind tak for dit hurtige svar! Selv om det jo desværre ikke bringer så megen klarhed over kattens sygdom..

Jeg har lige et par tillægsspørgsmål:

Hvad dækker “diagframa hernie” over?

Hvilke behandlingsmuligheder vil der være ved de forskellige sygdomsmuligheder? Kan det klares ved indsprøjtninger og piller, eller vil der skulle operation til? De nævnte årsager lyder temmelig alvorlige, så måske er chancerne for helbredelse meget små?

I dag har katten spist ganske fint, og vi har ikke observeret nævneværdige vejtrækningsproblemer. Men den er stadig noget stille og slet ikke så livlig som normal. Så vi krydser da fingre for, at den kommer sig..!

Venlig hilsen
Anny

Hej Anny

Diagfragma hernie er en relativt sjælden lidelse. Mellem brysthulen, hvor lunger og hjertet ligger og bughulen, hvor bl.a. tarm, mave og lever ligger er der en bred seneagtig adskillelse. I sjældne tilfælde kan der være et hul i denne adskillelse, så der kommer noget tarm op i brysthulen. Dette giver besværet vejrtrækning og kaldes et diagfragma hernie.

Er det det din kat lider af er det en operation der skal til for at lukke hullet. Er der tale om dårlig hjerte vil en passende behandling med hjertemedicin sandsynligvis kunne hjælpe din kat. Lungebetændelse kræver ligeledes en tabletbehandling med et passende antibiotika. I det hele taget retter behandlingen og mulighederne for behandling sig helt af hvilken diagnose, som en undersøgelse vil vise.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

The post Besværet vejrtrækning hos kat appeared first on Gærum Dyreklinik.

Sporal D og ringorm hos killinger

$
0
0

Killing med ringorm, kan Sporal D bekæmpe det?

Produktets navn som du ønsker oplysninger om
Sporal D

Besked:
Kan shampooen bruges som eneste middel mod ringorm hos kat
MVH Lene

Hej Lene

Ja, det kan det.

Venligst

Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Okay for mine killinger har fået ringorm, jeg har nemlig altid hørt de skulle behandles med medicin som skulle virke inde fra ?

Venlig Hilsen

Lene

Hej Lene

Nej det er ikke nødvendigt, hvis du bruger Sporal D, det er meget effektivt.
Venligst

Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik

Link til Sporal D>

The post Sporal D og ringorm hos killinger appeared first on Gærum Dyreklinik.

Viewing all 803 articles
Browse latest View live