Hurtig overførsel af hunde malaria med engflåten.
Som du sikkert har opdaget, har de danske medier hen over efteråret haft et stort
fokus på ”den nye flåt”. Dermacentor reticulatus, engflåten, er fundet på en guldsjakal i Jylland. Engflåten kan være kommet med både trækfugle, ræve og med hunde, der har været på udenlandsrejse, og på den måde har bragt engflåten med sig tilbage.
![]()
Engflåten bærer på Babesia canis
Engflåten er let at kende på sin farve. Desværre er den ekstremt modstandsdygtig overfor både temperatur og miljø, så den kan trives fint under de forhold, vi har i Danmark. Engflåten kan fremfor alt være bærer af hundebabesia, Babesia canis, som rammer de røde blodlegemer og forårsager varierende grader af anæmi. Hvor alvorligt anæmi og følgesymptomerne vil være varierer blandt andet på grund af babesia-stammens virulens, men kan i værste fald forårsage perakut død. Man taler om ukompliceret og kompliceret babesiose.
Desværre kan ingen vaccine beskytte fuldstændigt mod babesiose, da der sker en udveksling af genetiske materialer mellem piroplasmiderne, når de befinder sig i flåten.
Smitten overføres transovarialt mellem flåtgenerationer, hvilket indebærer, at smitten kan brede sig lokalt – selv uden hunde som værter.
Desværre tyder det også på, at infektionen kan overføres vertikalt hos hunde, men det skal undersøges mere omhyggeligt.
Hanflåten kan overføre smitte efter 8 timer
Overførslen af Babesia canis fra hunflåt til hund sker først efter 24 timer, men det gælder ikke for hanflåter. Selvom det tager 24 timer for hannerne første gang, de bider, kan de, i modsætning til hunflåter, bide flere dyr. Da smitten allerede er “aktiveret”, overføres infektionen meget hurtigere ved næste bid! Studiet, som vi deler nedenfor, viser, at smitten kan ske på blot 8 timer, men det kan gå endnu hurtigere.
Derfor anbefaler vi et flåtmiddel, der virker repellerende – flåten skal ikke have en chance for at bide!
Hjælp dine kunder med at stoppe spredningen – det er den store bevægelighed blandt hunde, der er hovedårsag til spredning af engflåten og babesiose.
Vælg den rigtige beskyttelse!
Seresto halsbånd har dokumenteret dræbende effekt mod engflåten i 8 måneder.
Bayvantic har repellerende og dræbende effekt mod engflåten i op til 4 uger
Artiklen er skrevet af og modtaget fra Bayer Animal Health.
The post Engflåten overfører Babesia hurtigere, end man skulle tro appeared first on Gærum Dyreklinik.