Kløe og rødme af huden hos hest og lidt om pelslus hos hest.
Subject:
kløe og rødme af hud hos hest
Message:
Hej Gærum Dyreklinik.
Jeg har en hest, som lider af kløe/ømhed i hud og pels. Han er desuden meget rød i huden mellem ballerne og på indersiden af lårene. Det skal siges, at han har haft en meget lang fældningsperiode, hvor han har smidt meget pels. Jeg har aldrig oplevet, at det har været så voldsomt(er også tidl. år blevet klippet en enkelt gang, dog ikke i år)
Dyrlægen har undersøgt han for div. parasitter, hvilket han ikke har. Så jeg tænker selv, om det kan være vitamin og mineral-mangel, som giver denne rødme af huden og stærke irritation. Særligt udtalt er det, når han har stået i stalden 10 min efter fold, så pisker han med halen og sparker med bagbenet op under maven…Har også kløet et par bare områder på halen. Udenfor virker han ikke umiddelbart påvirket.
Appetitten er ok, dog synes jeg nok, at han har tabt sig lidt…
Har som tidl. år givet en Haemolythan-kur i forb. med den voldsomme fældning.
Jeg har valgt at starte ham op på en vitamin og mineralkur, Micro-Vital og overvejer selv, om det kan være zink-mangel, som er problemet?
Kunne du evt anbefale en lokalbehandling af huden mellem ballerne, noget creme el. vask. Han er tidl. mavesårshest, og kløen er helt sikkert en stress-faktor for ham.
Jeg giver også succeed(startede m. pasta fra dig med super resultat, nu gives det som granulat) Skal jeg holde pause med det, og kun give det i stressede perioder?
Ser virkelig frem til at høre fra dig?
Kører du ud som dyrlæge i hele Nordjylland?
Mvh, Hanne
Hej Hanne
Meget ofte kan det være svært at finde pelslus hos heste. På trods af at man leder meget og længe efter dem. Netop pelslus ses rigtigt meget lige nu. Da din hest ikke er blevet klippet har pelslusene ekstra gode betingelser.
Jeg vil anbefale dig at behandle mod pelslus på trods af at de ikke har kunnet påvises.
Min fortrukne behandling er tre advantage til stor hund fordelt på hestens ryglinie. Det er off label use.
Uspecifikt kan du supplere med Equidoux:
Det er godt mod kløe uanset årsag.
Jeg kommer rundt i det meste af Vendsyssel til heste og ned til Svenstrup syd for Fjorden. Men kun til specielle opgaver.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole.
Mange tak for dit svar. Jeg prøver at give kuren mod lus og har bestilt det kløestillende præparat hos dig. Jeg vil dog lige høre dig, om jeg skal behandle omgivelserne: dækkener, strigler, andre hest o.a.?
Er heste-lus artsspecifikke?
Og hvordan smitter det? Der ikke nogen af de to heste, som han deler fold med, som udviser symptomer….
Mvh, Hanne
Hej Hanne
Lus smitter fra hest til hest. Men man kan sagtens have en flok heste, hvor kun en hest udviser symptomer. Det er fordi forholdene for lusene lige netop er gode ved denne hest. Ofte langhårret , tæt og lidt fugtig pels.
Ja, lusene er artspecifikke.
Det er ikke min erfaring, at man behøver at gøre noget ved omgivelserne.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole.
Så har jeg lige de sidste spørgsmål, for nu: Kan Advantage kuren risikere at udløse en allergisk reaktion hos hesten? Det skal siges, at han aldrig har reageret på de Flusa-kure, han fik, da det var i handlen.
Han har nu næsten sin normale og meget korte pels efter fældning(hesten er 1/2 fuldblod) Hvis jeg ikke havde behandlet med Advantage, ville lusene så være forsvundet af sig selv?
Kan Advantage også bruges i mitte-sæsonen eller kræver det et andet præparat? Nu Flusa ikke er tilgængeligt….
Mvh,
Hanne.
Hej Hanne
Jeg har aldrig set nogen allergisk reaktion hos heste overfor Advantage. Nej Advantage har ingen effekt mod mitter. her kan du bruge spotinor.
Lusene “forsvinder” ofte af sig selv om sommeren. Forstået på den måde at mikromiljøet der ikke er så gunstigt for lusene og der derfor ikke er så mange og hesten reagerer derfor ikke på dem.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole.
Er det muligt at købe Spotinor hos dig?
Mvh,
Hanne.
Hej Hanne
Ja, jeg kan god bestille en flaske hjem til dig.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
The post Kløe og rødme hos hest appeared first on Gærum Dyreklinik.